JEG VIL BYGGE MIN (UNDERGRUNDS)-KIRKE

”Nej, det er ikke et falsk citat. Det er en uddybende erklæring. Kort efter, at Jesus havde sagt de berømte ord (’på den klippe vil jeg bygge min kirke’… Matt.16:18) giver han en mere detaljeret skildring af denne kirkes elementer. Man får da forståelsen af, at det er en bygning, som kan modstå vejr og vind, ja, storm og hagl og den hårdeste blæst. Det er ’en undergrundskirke’.

”Fra den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge.” Han undlod ikke at nævne, at ’de ville dræbe ham’- men, ’at han ville blive opvakt på den tredje dag’ (Matt.16:21).

*

’På den klippe vil jeg bygge min kirke’. Det vil sige, at Jesus kun vil anvende (som fundament for sit mesterværk) den åbenbarelse, Han skænker den enkelte, at ’Han er Kristus, den levende Guds Søn’ (Matt.16:18) – og han forjætter på forhånd, at dér, hvor denne himmelske arkitekttegning følges, dér vil ’dødsrigets porte ikke få magt over den’.

Det antikristelige styres tyranni vil stå magtesløs. Politistatens grusomhed vil mangle midler. Fængsler, stokkeprygl, sult og tørst er blevet opbrugt. ’Andre blev lagt på pinebænk og tog ikke imod befrielse, for således at opnå en bedre opstandelse’.

’Andre igen må udstå spot og pisk, ja lænker og fangeskab, de vil blive stenet, martret, gennemsavet, dræbt med skarpretterens sværd – flakkende om, iklædt gedeskind, de vil lide nød og trængsel og mishandling. Dem er verden ikke værd! De skjuler sig i ørkenens vildsomme bjerge, huler og kløfter – sandelig de vil opleve at se forjættelsen opfyldt’.De har nået fuldendelsen: Undergrundskirken (Hebr.11:32-40).

EN FORFULGT KIRKE

Kristi endetidskirke eksisterer i dag. Den lever iblandt os og har aldrig været fraværende. Den bærer et blodigt vidnesbyrd i de muslimske nationer og kommunistiske regimer. Og den begynder at vise sig i de gamle kristne lande, hvor en anden farlig ideologi er begyndt at sætte sine spor. Undergrundskirken er en forfulgt kirke, som på intet tidspunkt kan indgå forbindelse eller alliance med statsmagten. Den kan aldrig blive ’gode venner med regeringen’… (hvilket Søren Kirkegaard slog fast i sit sidste skrift, ’Øjeblikket’, hvor han i 1855 tog kraftigt afstand fra ’den officielle kristendom’).

”I utro,” udbryder apostelen Jakob, ”ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud.” Stærkere kan ’venskabsforbund’ med statsmagten ikke udtrykkes. ’Fjendskab med Gud er det sidste en oprigtig kristen kan forestille sig’. ”Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende” (Jak.4:4).

”Eller mener I, det er tomme ord når Skriften siger: ’Med nidkærhed længes Han efter den ånd, han har givet bolig i os” (v.5). Gud længes efter sin sande kirke. Den oprigtige undergrundskirke er et skridt på vejen. ”Gør ikke min Faders hus til en kræmmerbod.” (Da han råbte dette kom hans disciple i hu, at der står skrevet: ’Nidkærhed for dit hus vil fortære mig’ (Johs.2:16-17).

*

UDVÆLGELSENS URSTYRKE

Undergrundskirken begynder med undergrundstanker. Uberegnelige indskydelser, som pludselig dukker op i hverdagen. Lysglimt i mørket! Inspirationer, som ikke bare kommer af sig selv; de har en dybere rod: En kalden, der har sin oprindelse i Gud.

Som der står skrevet, at Gud lod Elias vide, at Han ikke – som profeten troede – ’havde forskudt sit folk’. – ”Jeg har ikke slået hånden af det folk, som jeg kendte på forhånd. Jeg har taget højde for deres frafald, og du tager fejl, hvis du tror, at du er den sidste, der er tilbage…”

Derefter lyder det svar, som apostelen i Ny Testamente kalder for ’det guddommelige svar’. Det vil sige et svar, som forbliver uændret og gælder for alle tider og alle forhold: ”Jeg har ladet syv tusinde mand blive tilbage, som ikke har bøjet knæ for Ba’al.” – Jeg har en undergrundskirke!

Dette ’guddommelige svar’ gælder stadig. Det gælder de troende i dag, hvilket Herren bevidner og besegler med ordene: ”Således er der da også i den nuværende tid blevet en rest tilbage i kraft af en nådes-udvælgelse” (Rom.11:5).

*

Ny Testamente kaster hermed nyt lys over spørgsmålet: Hvem hører til den endetidskirke, som går under betegnelsen ’undergrundskirken’?

Det ’guddommelige svar’ (som altså ikke kan ændres, og som har hele Guds opbakning) lyder: ”Det er den rest, som er blevet tilbage i kraft af en nådesudvælgelse.”

’Nådesudvælgelse’? Hvad vil det sige?

Det vil sige, at det ikke kommer an på, om man har opfyldt visse krav, og at man kan leve op til visse betingelser. Det er ikke engang afhængig af, om man tror på det eller ej; udvælgelsens urstyrke har en vedvarende indflydelse.

(Paulus fik ’en lang snor’ og var mere yderliggående end sinde jævnaldrende i forfølgelsen af den tids ’undergrundskirke’, men så meldte ’udvælgelsens kræfter’ sig, og han fortæller: ”Dengang Gud, som havde udkåret mig fra moders liv og kaldte mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, da spurgte jeg ikke (længere) mennesker til råds…” Gal.1:15).

”ellers bliver nåden jo ikke mere nåde,” siger apostelen med eftertryk. Det er en nåde at få lov at tilhøre ’undergrundskirken’. Der bliver medlemmerne ikke registreret, thi ’hvis nogen elsker Gud, er de kendt af ham’ (1.Kor.8:3). Det er dem tilstrækkeligt at vide, at Jesus har sagt: ”Mine får hører min røst, og Jeg kender dem, og de følger mig” (Johs.10:27). Han ’kender mig fuldt ud’ (1.Kor.13:12) – ja, der står skrevet: ”Jeg er kendt af Gud” (Gal.4:9).

EN STEN RIVES LØS – DOG IKKE VED MENNESKEHÆNDER

Daniels Bog handler kun om antikrist. Det er beretningen om, hvorledes endetidens troende overlever under forskellige magthavere. Klimaks er tydeligvis det øjeblik, hvor Daniel får at vide, at han og hans tre venner er dødsdømte, fordi kongen i raseri har udstedt denne befaling vedrørende samtlige vismænd i riget. Årsagen er, at de folk, der var ved hoffet i Babel, ikke kunne tyde en af kongens drømme. Kongens hårde dom gjaldt samtlige vismænd i riget – Daniel og hans venner inklusive. Det så ud til at være enden.

Gud åbenbarede imidlertid for Daniel, hvad kongen havde drømt og gav ham samtidig tydningen af drømmen – og denne tydning kaster lys over, hvorledes Gud vil bruge sin undergrundskirke i de sidste dage. Daniel blev i hast ført til kongen, og han aflagde følgende beretning:

”Du så, oh konge, for dig en vældig billedstøtte; denne billedstøtte var stor og dens glans overmåde stærk. Den stod foran dig, og dens udseende var forfærdeligt. Billedstøttens hoved var af fint guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, benene af jern og fødderne halvt af jern og halvt af ler.”

*

Perserkongen var tydeligvis forbløffet over denne nøjagtige gengivelse af den drøm, som han havde haft – og man forstår hans iver efter at genkende dens indhold. ”Jeg har haft en drøm, og mit sind falder ikke til ro, før jeg får at vide, hvad den betyder,” sagde han (Dan.2:3) – og nu stod han over for manden, der lysende klart havde fortalt ham, hvad han havde drømt. Kunne han også tyde drømmen? Kongen var fuld af forventning…

Daniel fortsatte: ”Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem. Og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser. Vinden bar det sporløst bort. Men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.”

Daniel holdt inde. Der var et øjebliks stilhed i tronsalen. Så fortsatte han: ”Således var drømmen, og nu vil vi tyde kongen den” (Dan.2:36).

*

I hurtig rækkefølge gik Daniel igennem de fire riger, indtil han nåede til billedstøttens fødder, som han betegnede som et rige, der var delvis stærkt og delvis svagt. ”De skal ikke indbyrdes holde sammen…” og så kommer de ord, som verden venter på, og som vil sætte en brat stopper for hele den udvikling, der bare fører nedad. Daniel siger: ”Men i hine kongers dage vil himlens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå!” (v.44)

Den løsrivelsesproces, som skildres i forbindelse med en ’håndterlig sten’, der adskilles fra en større klippe, er noget, som mennesker i det 21. århundrede kan identificere sig med. ”Thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen” (siger Daniel til majestæten) – ”dog ikke ved menneskehænder.” – ”Den sten ramte billedstøttens jern og lerfødder og knuste dem.”

Er denne sten de sidste dages undergrundskirke? Den mægtige perserkonge var overbevist. ”Du tænkte, oh konge, på dit leje over, HVAD DER SKAL SKE I FREMTIDEN, og han, som åbenbarer hemmeligheder, kundgjorde dig, hvad der skal ske.

”Daniel fik denne hemmelighed åbenbaret” (v.36)… ”for at drømmen kunne blive tydet kongen”… og for at hele dette handlingsforløb kunne gives videre til eftertiden, så at den kunne forstå, at den lever ’i hine kongers dage’, hvor hele den profeti skal opfyldes, og undergrundskirken skal begynde sin virksomhed.

SKOTSKE KIRKER PROTESTERER

En gruppe af skotske kirkeledere har nu gjort, hvad man i Danmark længe har ventet nogen skulle gøre: De har protesteret overfor den måde regeringen har lukket landets kirker.

30 kirker har nu meldt sig ind i aktionen. ”Vi protesterer mod forbuddet mod at holde gudstjenester og udføre kirkelige handlinger. Siden 1700-tallet har det ikke været en kriminel handling at høre Guds Ord.

Vi forstår, at der må foretages upopulære beslutninger for at dæmme op for virus-faren – men at lukke kirkerne er et skridt, som medfører en overskridelse af artikel 9 og artikel 11 af den europæiske konvention vedrørende ’human rights’.

Regeringens beslutninger er en overtrædelse af ’Act of 1592’, som giver ’den ældste’ i kirken myndighed til at sørge for ’at adgang til tilbedelse og lovsang’ opretholdes.

500 kirker stiller sig bag denne protest mod en regering, som viser sig ’at være en direkte trussel mod borgernes ’ret til at dyrke Gud efter deres (ikke statens) overbevisning’ (grl. § 67).

*

Twitter har lukket internetsiden ’Life Site News’ på grund af to oplysninger, som på platformen afleverede et budskab vedrørende præsident Joe Bidens nyligt udnævnte ’assistant secretary of Health’, Rachel Levine.

”Hun er i virkeligheden en mand,” hed det i artiklen. ”Levine er far til to børn. Han skilte sig fra sin kone i 2013 efter 30 års ægteskab.”

Denne oplysning nævner blot det ’bekymrende paradoks’, at en person, som benægter det mest basale, videnskabelige bevis for den menneskelige anatomi, nu indtager en høj myndighedsstilling i US-sygesikring (HHS). De offentliggjorte linjer indeholder ikke skyggen af ’hate-speach’.

Læs under Profetisk Journal artiklen: ’SODOMAS SYND’ (www.johnynoer.dk)

… iøvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk. 1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

tlf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Med Grundlov skal Land bygges: konto nr. 9790 – 0003445526, Frøs Herreds Sparekasse

NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på:
mail@mgslb.dk Kontingent: årligt 500 kr. (for pensionister og studerende 250 kr.)

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 19.02.2021

Lignende Opslag

  • VIGTIG MEDDELELSE

    På grund af vor sekretær, Maria Eskings, hospitalindlæggelse er det ikke muligt at bringe vore nyhedsbreve fredag d. 24. november 2023. Hun er imidlertid (efter alt at dømme) klar til at lægge manuskripterne på nettet fredag d. 8. december 2023. Vi meddeler senere, hvorledes kommunikationen vil forløbe i dagene op til jul og mellem jul…

  • VI VENTER EN NY JORD

    Om jordens skabelse (og menneskenes begyndelse) fortæller Bibelen, at ’Gud tog noget ler fra jorden og formede mennesket af det (1. Mose 2:7).” – ”Han pustede derefter livsåndedræt ind i næseborene på mennesket, så det blev levende…” Dette er ’den beretning’, som Bibelen giver os om menneskets første dage – (og der er al god…

  • OPGØR MED HOMO-TEOLOGERNE

    Retsopgøret 256 Som regnbueflaget nu hejses foran kirkerne i USA og andre nationer, og regnbuefarverne males på indgangsportene til de store katedraler både i øst og vest, bør det ikke glemmes, at Københavns Domkirke, vor Frue Kirke, i juli-august 2009 havde kæmpesøjlerne til kirkens indgang omspundet med homoflagets farver. Samtidig fandt en ‘massevielse’ af homoseksuelle…

  • ER REGERINGEN GÅET FOR VIDT?

    Hvis en dansker er mistænkt for at være smittet af Coronavirus, så kan styrelsen for patientsikkerhed sende politiet på halsen af den mistænkte borger for på stedet at forlange, at den mistænkte skal udlevere en række detaljerede oplysninger om sig selv. Især kan han påbydes øjeblikkeligt at gøre rede for, hvor han opholder sig. Bankerne…

  • RAVNENE

    … lad mig fortælle en beretning fra vor lange rejse … og ravnene bragte ham brød om morgenen og kød om aftenen, og han drak af bækken (1.Konge 17:6) Vi klarede den ikke! Alle andre var nået ind på ’the Green’, som den enorme grønsvær kaldes i Saffron Walden, men vor landcruiser standsede et par…

  • ARRESTORDRE MOD ISRAELS PREMIERMINISTER

    Den internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu. I Israel er reaktionen øjeblikkelig: ”Man nægter os retten til selvforsvar,” lyder det fra den tidligere forsvarsminister, Yoav Gallant, der tilføjer: ”Og tilskynder til morderisk terrorisme.” De dage er imidlertid forbi, hvor vi kunne blive nægtet retten til at forsvare os selv!”…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *