GUDS OPERATION ER GUDS VÆSEN

”Gud tænker udelukkende ved sin væsen,” erklærer Thomas d’Aquin,” (thi det, som vi har bevist vedrørende ’det guddommelige intellekt’, viser tydeligt, at Gud ikke betjener sig af ’en slags intelligens’, der er en bestemt del af hans væsen).

I virkeligheden forholder tingene sig således, at alt det (som vi kan begribe med vor forstand), fungerer fuldstændig, som ’en agent tager sig af den sag, som er ham betroet’. Eller sagt på denne måde: ”Den guddommelige operation (kan man sige, er (’Guds væsen’, som kommer til syne! Det vil sige, at der er ’noget andet’ (end den guddommelige vilje), der udgør princippet i denne handling… .

– hvis altså den guddommelige intellekt skulle udtænke noget (ved ’en slags intelligens’) som er ’noget andet end Guds blotte væren) … så er dette imod, hvad vi ser og forstår,” slutter Thomas d’Aquina.

*

Den Apostolske Forkyndelse er den prædiken, som de første apostle (inklusivt Paulus) forkyndte. Det er den ’udødelige prædiken’, som vi finder på Bibelens blade – og ikke kan sidestilles med nogen anden lære, end den, som først blev prædiket af Jesus selv.

Med ’Den Hellige Skrift’ forstår vi den store og værdige samling af alle de skrifter, hvor Guds selvåbenbaring (til menneskers frelse og helliggørelse er blevet samlet i en bog. Dette

Skrift’ er blevet sammensat af mænd, som gennem årene er blevet dygtiggjort til denne ’hellige gerning’.

Bibelen (den vigtigste af alle bøger) omtales først af Christomus, som i år 400 var patriark i Konstantinopel. Den indeholder det åbenbarede ’Guds ord’ til menneskene, fordi den er skrevet af hellige mænd, som ikke talte af sig selv, men ’drevne af Helligånden’ nedskrev de, hvad de modtog fra Gud.

’og nu står det profetiske ord’ så meget fastere for os,” siger apostlen Peter i sit andet brev, hvori han erklærer, at ’… vi gør vel i at agte på dette ord som på et lus, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i vore hjerter.”

FORKYNDELSE SOM STRIDER IMOD DEN HELLIGE SKRIFT, ER FALSK!

”Kirken besidder altså Guds ord’ (d.v.s., at den kan lære mennesker, hvad der er ’Guds væsen og vilje dag, og derfor er i stand til at formidle ’frelsens vej’ for alle mennesker. Ved at ’forkynde frelsens ord, er kirken i dag i stand til at forklare ’frelsens vej’ – og den opfylder derved ’det vigtigste kald’ i sin daglige tjeneste for det fortabte menneske!

Kirken stadfæster (ved sit vidnesbyrd sandheden, som er ’ordet om Jesus Kristus’), som er Guds søn. Enhver forkyndelse, som strider imod Den Hellige Skrift, er falsk! Og enhver mundtlig overlevering, der ikke stemmer fuldstændig overens med Den Hellige Skrifts lære, er og forbliver vildledende (eller uden kristelig betydning).

For til enhver tid at kunne afgøre, hvad der er Kristi og Den Helligånds lære (og samtidig at kunne afsløre, hvad der er vildfarende ånders lærdomme) må kirken have én egen og fuldstændig afgørende prøvesten’- og denne ’prøvesten’ er og forbliver (under alle forhold og til alle tider) Den Hellige Skrift!

*

BUDSKABET I EN OVERFLADISK TID

”Ethvert troende menneske, for hvem det kristne budskab er blevet en livsafgørende hjertesag – ja en saligheds sag, som er afgørende for det evige liv, – har en hel naturlig trang og længsel efter at modtage så mange oplysninger, (som det er muligt) om de kristelige, grundsandheder og hovedlærdomme.

Hvis dette gælder til alle tider, hvor meget mere da ikke i en vantroens og overfladisk tid, som vor, hvor indsigelse (såvel mod den kristne tro i almindelighed som mod den evangeliske kirkes lære og de evangeliske (frikirkers budskab) er overvældende. De materialistiske åndsretninger, den papistiske kirke, de forskellige religiøse sekter (og endelig en tidsånd, som til enhver tid håner sande kristne menneskers overbevisning) danner i dag ’en fælles front’ mod de sande Jesus-troende!

”Lidt viden fjerner mennesker fra kristendommen. Megen viden vil føre tilbage til den.”

*

Apostlen Peter skriver i den forbindelse følgende: ”Således har også vor elskede broder Paulus med den visdom, som blev ham givet, skrevet til jer i alle sine breve, når han taler derom.” – I dem findes der ting, som er vanskelige at forstå (og som de ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse fordrejer (ligesom de gør med de øvrige skrifter).

”Da I nu,” fortsætter apostlen Peter, ”har fået del at vide forud, skal I være på vagt, for at I ikke skal rives med af de tøjlesløse vildfarelser og dermed miste jeres fodfæste. I skal derimod vokse i vor Herres og frelsers Jesu Kristi nåde og erkendelse. Ham tilhører herligheden både nu og indtil evighedernes dag” (2. Peter 3:15-18)

PETER SÆTTER FOLK PÅ PLADS

Apostlen Peter nævner altså – ja, bekræfter, at Paulus har modtaget en værdifuld ’visdom fra Gud’. Den ene apostel omtaler altså den anden (og viser anerkendelse og respekt), hvilket er en opmuntring til de troende fremover at gøre det samme!

Ja, Peter går så langt, at han ikke kun viser ’samarbejdsvilje’, men han udtrykker tillige direkte kærlighed, idet han bruger ordene: Vor elskede broder, Paulus’. Han anerkender dermed apostlen Paulus’ tjeneste og siger klart, at Herren Jesus vedblivende vil fortrække at kalde mænd til aposteltjeneste – (ja, accepterer, at han dermed anerkender, at den opstandne Jesus vil vedblive at styrke sin kirke ved at kalde mænd til de fem ’blivende tjenester’ i menigheden.

*

Peter taler derom (som den naturligste sag), at der ’findes ting i Pauli breve, som er vanskelig at forstå, og som ’de ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer (i en sådan grad, at det fører til disse menneskers egen fortabelse!)

Der har altså (i den første kristne menighed) hersket forskellige meninger om apostlen Pauli tjeneste (og apostlen Peter har fundet det nødvendigt ’en gang for alle’ at sætte visse folk på plads!’

Han kalder de folk, som tillader sig at være modstandere af Pauli tjeneste for at være ’ukyndige og ubefæstede’. Han siger, at disse er på vej til deres egen fortabelse’, fordi de ’fordrejer’ de hellige skrifter (og at de allerede har gjort sig uheldigt bemærkede ved at have gjort det samme med ’de øvrige skrifter’.

”Vær på vagt,” slutter Peter denne alvorlige formaning (som heller ikke i vor tid har mistet sin aktualitet. – ”at I ikke skal rives med af de tøjlesløse vildfarelser og dermed miste jeres fodfæste!”

Og det er hermed sagt, at der ligger en ’dødelig fare’ gemt (i alle eventuelle kritiske røster), som også i vore dage tillader sig, at ’gå imod forskellige lærespørgsmål’, som apostlen Paulus har gjort sig til talsmand for.

Tel.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.24.04.2026