DEN GUDDOMMELIGE OVERSKRIFT

”Skrifterne er alle sammen inspireret af Gud. De er velegnede til at belære os, afsløre vore fejltagelser, vise os til rette og fortæller os, hvordan vi skal leve. På den måde er alle, der tilhører Gud, blevet ordentligt forberedt til at gøre det, som er godt!” (2. Tim. 3:16-17)

Menneskets historie begynder altså i samme øjeblik, Gud indledte sin skabelsesproces med ordene: ”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden (1. Mose 1:1). Det er dermed også ’den synlige’ begyndelse (idet det er Den Hellige Skrifts indledningsord) – og dette er dermed den første , indledende Gudstanke (med hensyn til Himlens og jordens skabelse)!

Disse ’magtfulde’ og ’skabende’ ord er selve den guddommelige overskrift på den ’mægtige handlingsproces, som fandt sted, da himmel og jord blev til!

*

Ingen (nok så gennemtænkt) naturvidenskabelig forklaring kan skubbe denne bibelske oplysning til side, og intet ’menneskelig forsøg’ på at redegøre for skabelsesprocessen kan stå sig imod Bibelens fremstilling! Med disse få majestætiske ord er ’alle andre forklaringer på himmelens og jordens begyndelse, faldet magtesløse til jorden. – Ja, med denne storslåede sætning, udtales med ét den reneste og absolut ’mest sande’ forestilling om Guds egenrådige og egenmægtige skabelse af jorden og universet.

Den siger nemlig, ’med få ord’, at Den almægtige Gud (og ’alle tings eneste skaber (helt alene) består i sig selv) – og at Han således er enig med sin egen tre-enighed (ja, at Han som den eneste)

tilkommer al den guddommelige ære, for at det om Ham kan siges, at uden Ham er ’ikke en eneste ting blevet til af det, som er’ (Johs. 1:3).

*

Som den allerførste linje (og det første guddommelige udbrud om verdens og universets enestående skabelse) … indeholder Den Hellige Skrift ’selve spiren’ til den guddommelige åbenbaring, der er så enestående, at den med ét slag udelukker samtlige falske og fordrejede forestillinger om verdens og universets tilblivelse!

Alle andre ’skabelsesberetninger’ er nemlig begrundet i at den guddommelige ære, som denne ene linje (i Bibelens fortælling om verdens tilblivelse) klart (og uden tøven) udtaler, er helt og holdent fordunklet i de vantros bevidsthed.

DEN HELLIGE BEGYNDELSE

’I begyndelsen’ (1. Mose 1:1) siger Guds ord og dermed menes Den Hellige Skrift: ”Med tidernes ’begyndelse’. Før denne ’begyndelse’ er der kun evigheden. ’Tid’ eksisterer ikke (udenfor denne begyndelse , hvorfor denne ’hellige begyndelse’ får et navn, idet den kaldes ’den første dag’ (1. Mose 1:5). ”Dengang var alt rungende tomt, og der var buldrende mørket over dybet. Men Gud lod sit åndedræt blæse over vandet, og Han sagde: ”Bliv lys!”

– og straks kom der lys. Gud syntes godt om lyset, og Han skilte det fra mørket og kaldte lyset for ’dag’ og mørket for ’nat’ – … og det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag (1. Mose 2:5).

Tiden er altså den krystalklare form under hvilken ’den synlige verden’ udvikler sig og består! Når verden en dag forgår, da ophører også tiden – og da indtræder evigheden atter. Dette er Guds evige forordning, og det sker som Gud har bestemt, og denne verden går derfor nu mod sit endeligt!

*

Gud skabte på den første dag himmelen og jorden. Han gjorde det på én dag, og alt var gennemtænkt til den mindste detalje! Med ’himmelen og jorden’ fatter vi mennesker det ufattelige(at hele universet blev til). Også alle stjernerne blev anbragt i deres udmålte baner – og alt, hvad der eksisterer indenfor og udenfor den menneskelige fatteevne ’blev til’ ved Guds skabende ord.

Enhver ’bevægelse’ var nøje kortlagt, og millioner af stjerner var anbragt i deres på forhånd ’udmålte baner’ – ja, alt, hvad der er udenfor Gud selv (det synlige og det usynlige) blev anbragt efter den guddommelige orden og visdom. Himmel og jord fik altså en begyndelse. Det, som ikke eksisterede (før denne første dag) bragtes pludseligt i eksistens.

Den evige, almægtige Gud og skaber frembragte alt det synlige (ud af intet) – og Guds hellige vilje stod mægtigt frem ved Hans alskabende ord!

’Gud talte – så skete det; Han bød, så stod det dér!” (Salme 33:9) (… og salmisten tilføjer med en skælvende pen fire sætninger, som viser Guds skaberkraft:

1. ”Da Jeg sagde til,blev himlen skabt, alle dens stjerner ved et pust fra min mund.”
   
   
2. – Jeg samlede havets vande, en mægtig ’lædersæk’ – Jeg førte det store urdyb i mine dybe kældre
   
   
3. – for hele verden skal ’ryste for mig’, alle i den ganske verden skal skælve for mig.
   
   
4. – for jeg befalede, og verden blev skabt! Jeg sagde, at det skulle ske – og det skete! (Salme 33:6-9)

Himmel og Jord har altså ’en første begyndelse’ derved, at Den Evige, Tre-Enige Gud skabte dem – ja, Han frembragte dem ud op det store ’intet’ – og Han gjorde dette af sin egen frie vilje og ved sit eget almægtige ord!

*

”I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev til af det, vi ikke kan se! (Hebr. 11:3)” Denne ene sætning siger det (én gang for alle), at mennesket ikke fatter dybden (og ’det ufattelige’) i dette bibelord uden tro. Den synlige verden viser nemlig tilbage til den usynlige skaber og siger: ”Han er mit ophav!”

”Det, som ligger åbent (og kan erkendes om Gud) har Gud altså allerede åbenbaret,” erklærer Romerbrevet (1:19) og tilføjer: ”thi hans usynlige væsen, (både hans evige kraft og hans guddommelighed) har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger – så de er uden undskyldning!” (Rom. 1:19-20)

*

Augustus fortæller: ”Jeg spurgte jorden, om den var Gud, og den svarede mig: ”Nej, det er jeg ikke!” Jeg spurgte så det store hav og afgrunden, og de svarede: ”Nej, det er vi ikke!” Søg det rette svar over os!” Så spurgte jeg himlen, solen, månen, og alle stjernerne og de svarede: ”Heller ikke vi er den Gud, som du søger!”

Da sagde jeg til dem alle: ”Sig mig noget, som han kan kendes ved.” – Da råbte de alle med høj røst: ”Han er Skaberen, som skabte os!”

Denne verden har altså ikke skabt sig selv. Den består udelukkende på grund af ’en anden’, (og er ikke ’en ’fra evigheden bestående materie’. – Verden er imidlertid ej heller ’et buldrende kaos’ (som hedningerne forestiller sig); den er blevet ordnet og dannet til ’en organisk verden. Denne verden har haft sin begyndelse og vil også få sit ophav.

Som den er skabt, vil den også forgå! Den står i et ’ubetinget afhængighedsforhold’ til sin Skaber. ”Det evige ord”, ved hvilket alt er blevet skabt, er i Kristus Jesus blevet menneske, og i Ham har vi forløsning og finder frelse (Johs. 1:1-3 og 14).”

*

”Men det siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal forvandles i et nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder; thi basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi forvandles (1.Kor. 15: 50-52). Der menes med dette afsnit af det Ny Testamente følgende:

Paulus siger her (hvad han mener), og han udtaler det med eftertryk: ’Kød og blod’ kan (simpelthen) ikke blive en del af ’Guds Rige’, men må (ligesom alt det andet, ’der går til’) ikke ende som ’en del af det evige’.

”Hør nu godt efter, så vil jeg fortælle jer en hemmelighed,” siger han (idet han nu redegør for, hvad der helt præcist skal ske i det øjeblik, hvor Jesus kommer igen).

Telf.: +45 30 15 38 68 email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.27.02.2026