RETSOPGØRET
247
 

STÅLHJERNEN OG DYRETS DOKTRIN

Robotmunken Xian’er en ’menneske-robot’, som er opbygget og udfærdiget efter en kinesisk tegneseriefigur: Xian’er. Den er digitalt-udviklet af et team af eksperter fra Beijing Lonquan klosteret i Kina. Den religiøst instruerede robot kan følge menneskeligt opbyggede instruktioner samt udføre sådanne bevægelser, der passer til dens myndige, undervisende fremstilling.

Den talende og prædikende robot er med sin stålhjerne i stand til at besvare både åndelige og følelsesmæssige spørgsmål. Dens elektroniske indfaldsvinkel er imidlertid kold som is; den kan i sin elektroniske indretning hverken føle eller fatte noget, som har med sand ’åndelighed’ eller ’hjertets oprigtighed’ at gøre – men den besvarer alt med en tydelig autoritet og en tilsyneladende indleven i spørgerens situation.

Den videre og faretruende udvikling af tempelrobotten er den nyeste, utrættelige model af nyhedsoplevelsen i den kinesiske daglige tv-journal. Med en journalistisk, veltrænet stemmeføring – og med håndbevægelser og gestikulering, som passer til nyhedernes indhold – afleverer tv-reporteren Qui Hao den fuldt ud digitale version af dagens nyheder. News-robotten er iklædt en mørk stribet habit med rødt slips. Han blinker ’normalt’ med øjnene og hæver ind imellem øjenbrynene for dermed personligt at understrege nyhedens aktualitet.

"Nu kan jeg følge jer tæt og trygt i døgnets 24 timer," siger han med et beskedent smil, "og jeg kan (tilføjer han med det samme lille smil) fortælle jer de sidste nyheder, næsten før de har fundet sted."

Bag den talende robot står en af Kinas stærkeste tech-compagnier med ligeved 800 millioner (otte hundrede millioner) internetbrugere som næppe er klar over, at de deltager i et program, som Ny Testamentes Åbenbaringsbog allerede for 2000 år siden har forudsagt, og som nu er i sit begyndende udviklingskapitel. Forudsigelsen lyder sådan:

’… de, der bor på jorden’, vil blive opfordret til at lave et billede af dyret… dette billede vil endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke vil tilbede det" (Åb.13:14-15).

Stålhjernen er i øjeblikket ved at blive programmeret. Snart vil den blive færdigudformet, så at den tredimensionalt fra tv-skærmen kan træde lyslevende ind i folks stuer for at give dem den sidste belæring – og hvis de ikke vil følge denne dyrets doktrin vil de ved de stråler, der udgår fra billedet, blive dræbt på stedet.

 

EN DANSK FAMILIES BORGERRET

Det følger af grundloven § 67, at ’borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’. – Når det nu er en givet sag, at det er en dansk families borgerret… ’at dyrke Gud på den måde, der stemmer med denne families egen personlige overbevisning’, så kan det fremover kun være et forhold af udpræget kriminel karakter (eller en hændelse af absolut påviselig lovløs art), som kan fjerne denne borgerrets beskyttelse, og som derved kan tillade, at en statsmagt tør gribe ind i en sådan families indre religiøse indstilling.

Grundlovsteksten åbner for en sådan mulighed, idet den omtalte paragraf har følgende tilføjelse: ’dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden og den offentlige orden’. Spørgsmålet er nu blot, hvordan denne tilføjelse (om sædeligheden og den offentlige orden) fortolkes. Lad mig forklare:

 

MIDNATSLOVENS STÆNK AF SPOT

Det følger af grundlovens § 69, at ’de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov’. Denne paragraf har staten gjort alvor af ved at gennemføre den dunkle lov, som (blandt de troende borgere i Danmark) har fået betegnelsen ’midnatsloven’. Dette dystre begreb er opstået, fordi denne såkaldte (citat): ’Lovregulering af trossamfundene uden for folkekirken’ blev virkeliggjort (trådte i kraft) nytårsnat på slaget 12 ved indgangen til året 2018.

Grundlovsbetegnelsen ’afvigende trossamfund’ ejer i sig ’et stænk af spot’ – ja, synes ved første øjekast at diskriminere de evangeliske frikirker, som (det er sandt) afviger fra væsentlige punkter i folkekirkens lære. (Dette vil imidlertid ikke sige, at disse kirkesamfund afviger fra ’den sunde lære’, som bygger på apostlenes undervisning…Titus 1:9-13 og 2:1, 2:8).

At bl.a. de evangeliske frikirkers forhold skal (som det hedder): ’ordnes nærmere ved lov’, kan næppe betyde, at deres grundlæggende trosbekendelse ’skal ordnes’, ej heller, at denne ’ordning’ skal ’skære ind til benet’, så det ikke kun drejer sig om nogle mindre administrative ’forhold’ men om de frikirkeligt troende borgeres dybeste tro og overbevisning! At ’ordne visse forhold nærmere’ kan aldrig føre til den forståelse, at Danmarks frikirkelige forkyndere skal stille til en særlig undervisning, der afsluttes med en slags ’eksamen’, der åbenlyst indbefatter, at disse prædikanter og ledere skal underskrive et dokument, som på det strengeste påbyder dem aldrig at påtale eller ved nogen handling eller forkyndelse at advare mod nogen lov, der ’som dansk lov og ret’ er vedtaget i det danske folketing.

 

DET SKJULTE TRÆK

Hvis alle danske frikirkeledere i dec. 2018 passivt havde fulgt dette strenge lov-påbud og ikke i tide (i den elvte time) havde protesteret, så havde (i midten af julemåneden 2018) tusindvis af danskere mistet deres hævdvundne fradragsret for donationer til kirkelige foreninger. Hvis ikke ét af midnatlovens farligste forslag (ved en henvendelse fra resolutte, kristne ledere) var blevet ændret, så ville det have kostet Danmarks forskellige kirkelige foreninger mere end 100 millioner kroner – ja, hvis ikke to af statens ministre kort før nytår i lynende hast var blevet ’kaldt i samråd’, så ville staten med sin nye lov uhindret have kunnet frarøve en lang række kirker de midler, som har en helt konkret betydning for mange af de udsatte mennesker, der har brug for den hjælp, som disse penge er givet til.

Spørgsmålet er derfor i dag: Hvordan kan staten i det hele taget komme på den tanke at ville skrabe disse hjælpedonationer til sig, så at de kan fylde lidt mere i de inddrevne skatter på bekostning af et beviseligt nødvendigt, kirkeligt hjælpearbejde blandt nødstedte borgere?

Hvad er den egentlige historie bag det skjulte træk, som lurede bag midnatslovens paragraffer, der i dette tilfælde ville trække tæppet væk under fødderne på det i forvejen hårdt betrængte sociale arbejde, som udføres af kristne borgere i Danmark? Dette er spørgsmålet, som (i forbindelse med statens øvrige antikirkelige foretagsomhed) bør undersøges nærmere. Eller sagt med andre ord: Er det den måde, der arbejdes på, når der i de ministerielle korridorer tales om, hvad man yderligere kan gøre for at opfylde den grundlovsparagraf (§ 69), som siger, at ’de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov’?

 

ET TYDELIGT ANGREB PÅ KIRKEN

En lang række kirkelige foreninger holdt vejret kort før nytårsskiftet til år 2018. En betydelig del af deres økonomiske eksistens hang i en tynd tråd; kniven, der nærmede sig det spinkle overlevelsesreb, var udfærdiget skarptslebet af bagmændene bag den nye midnatslov, som derefter i de sidste dage af december 2018 blev lagt i hænderne på politikerne på Christiansborg.

Det formørkede, kirkefjendske indhold af den såkaldte Trossamfundslov begyndte her for alvor at vise tænder. Især den skjulte strategi bag det ildevarslende register, som følger med den nye religionslov. Dette trådte i kraft allerede fra nytårsmorgen 2019, og indebar, at de arme kirkelige foreninger, som tidligere har været registreret hos Skat (under den fredelige betegnelse ’religiøse foreninger’) nu skulle flyttes ind under den farligt indsatte rubrik, der var mærket med ordet: ’Trossamfund’.

Trossamfund defineres i det nye regelsæt som ’fællesskaber, hvis medlemmer samles om overnaturlige magter’ (der i lovens bemærkninger karakteriseres som ’transcendentale magter’), hvilket af de fleste kun kan forstås som ’noget sekterisk’ – ja, som noget overspændt og usundt, som folk skal holde sig væk fra! Med denne karakteristik af f.eks. de evangeliske frikirker i Danmark, gør lovgiverne det helt klart, at her bør man efterfølge grundlovsbetegnelsen: ’afvigende trossamfund’.

Loven forlanger, at disse frie, kirkelige foreninger skal godtage, at de fremover bliver kaldt ’trossamfund’, (og dermed anerkender denne definition), hvis de vil gøre sig noget håb om at beholde de skattefordele, som de tidligere har haft med hensyn til deres bidragyderes ret til skattefradrag. Den nye religionslov indeholdt tillige en foreløbig trussel om, at disse kirkelige foreninger heller ikke længere kunne søge om momskompensation for deres arbejde. "Et tydeligt angreb på det kirkelige, sociale arbejde, som er blevet udført i mere end 100 år," lød kommentaren fra de ramte borgere.

Dette politiske anslag mod den kristne menigheds hjælpearbejde i Danmark ville have ramt godt 30.000 økonomiske bidragsydere, og staten ville have kunnet skrabe 140 millioner kroner til sig. Eksempelvis skulle Kirkens Korshær fremover være i stand til nøje at ’beskrive sine ritualer’, mens Luthersk Mission (ifølge Kristeligt Dagblads ottespaltede forsideartikel d. 15. dec. 2018) skulle (citat): ’forlade sit religiøse fundament for at komme i rubrikken som ’en almengørende forening’.

En tidligere lektor ved Københavns Universitet har om hele denne sag udtalt: "Det vil være latterligt, hvis de kirkelige organisationer skal straffes for at være kristne" (Hans Ravn Iversen til Kristeligt Dagblad). "Det må være en administrationsfejl," tilføjer han.

Det sidste er imidlertid næppe tilfældet. Midnatsloven har netop dette klare sigte – og en sådan fremfærd bør bekæmpes, inden den udretter flere og større skader.

 

SKALKESKJUL FOR EN POLITISK IDE

Der var på det tidspunkt (efter folketingsvalget 2015) da lovgiverne (med en sær fornyet energi) tog fat på at udarbejde lovforslag til Midnatsloven; omkring 160 såkaldt anerkendte eller godkendte trossamfund uden for folkekirken. Omkring 100 af disse er kristne trossamfund – og blandt disse er de evangeliske frikirker, som indtil nu har levet og virket i et fredeligt, gensidigt tillidsforhold til både stat og folkekirken.

Når lovgiverne i den forbindelse har angivet baggrunden for den dystre midnatslov som værende (citat): ’affødt af et behov for at drøfte en mere sammenhængende lovregulering af trossamfundenes forhold (Betænkn. 1564, s.7), så er det i dag borgernes opfattelse, at denne ’pæne bekendelse’ i virkeligheden er et skalkeskjul for en hel anden politisk ideologi. Baggrunden for midnatsloven er ikke (som angivet): ’at skabe større gennemsigtighed og overblik på området" (Bet. 1564, s.7) – nej motivationen er kun én, og den er og bliver den samme som i København blev kundgjort ved en højesteretskendelse d. 23. marts kl. 12:00 i 2017. Her gjorde dommerne det klart, at folkekirken fra nu af er en rendyrket statskirke, og at al religion i Danmark herefter skal underkastes en statsstyrelse, som i mangt og meget vil komme til at ligne sovjetstaternes ’religiøse sekretariater’, hvis overvågning var diktatorisk og total.

(Hvis du er en troende borger, som ikke har samme syn på f.eks. ’skolernes sex-undervisning af dine børn’, så tal blot frimodigt derom, hvis du sidder på bagsædet af en bil på en befærdet dansk vej. Men glem ikke, at nummerpladen og ansigtet af den chauffør, som kører bilen, gemmes (4 gange i sekundet) i politiets overvågningsregister.

Brug blot frimodigt den telefon fra længestolen i din dagligstue, men husk på, at teleselskaberne vil hjælpe staten med at samle så meget information om dine religiøse opfattelser som muligt, så at politiet efterfølgende kan finde ud af, hvem du havde denne fortrolige samtale med – og hvem du senere mødtes med for under hjemlige forhold at holde bibeltime over emnet: ’Dyret og de sidste tider’.

En EU-domstol har imidlertid allerede for flere år siden erklæret den slags masseovervågning som værende ’illegal’ i et demokratisk samfund. "Privatlivet er helligt," siger dommerne – men intet synes i øjeblikket at være helligt for de danske kommuner og skattevæsenet, som går uhyggeligt langt med hensyn til at snage i borgernes personlige og intime data).

Det indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder som de nye lovgivninger synes at indebære, er så vidtrækkende, at ikke mindst de danske kristne familier føler sig gået for nær.

Selv i en tid med terror, træghed og trusler bør den danske stat ikke uhindret kunne mase sig ind over dørtærskelen for frækt at lytte til indholdet af familiens bordsang ved måltiderne eller aftenbønnerne, når de mindste efter at have lyttet til en historie fra børnebibelen lægges i seng.

Ingen vil modsætte sig en målrettet overvågning af de få (men voksende antal) som er under konkret mistanke for at ville begå en alvorlig kriminalitet. "Den totalt bevidstløse, bagudrettede, maskinmæssige masseovervågning af samtlige borgeres interne kommunikation bør imidlertid skrottes," siger eksperterne (og landets troende familier som er på kommunernes sigtekorn).

"Det er hævet over enhver tvivl, at de nye, danske regler bør ændres drastisk," udtaler en professor fra techmediet Version 2 – og de troende kernefamilier, hvis kristne familiestruktur er en torn i øjet på både stat og kommune, siger amen dertil.

Ifølge Ekstrabladets udregninger for et par år siden, så bliver der på landets vejnet taget et billede af en dansk borger fire gange i sekundet. De fleste har intet kriminelt gjort – og de er uskyldigt uvidende om, at politiet fra det tidspunkt (hvor billedet bliver taget) gemmer det i 30 dage.

Borgerne bliver (efter bladets udregninger) fotograferet mere end 123 millioner gange om året. Overvågningskameraerne blitzer 234 gange i minuttet. Hvis politiet mistænker en borger for noget ulovligt, gemmer de hans eller hendes billede i flere år. I dag er det mistænkeligt at være ’anderledes tænkende – eller ’anderledes troende’, - ja, blot dette at være ’afvigende fra folkekirkens lære’…

I den forbindelse bliver det påkrævet, at landets kristne borgere nøje iagttager den voksende bølge af modvilje mod de evangeliske frikirker i Danmark, som vil blive ansporet af filmen ’Boy Erased’, der snart vil blive vist i de danske biografer. Filmens indhold beskæftiger sig med følgende emne:

 

TERAPI-OMVENDELSER

Såkaldte ’terapi-omvendelser’ i forbindelse med homoseksualitet har længe været under debat i USA og i Europa. Den voksende tolerance og accept – ja forsøg på at gøre homoseksualitet til noget populært og eftertragtet – er i stigende grad en betydningsfuld del af mediernes dagsorden. Ingen tør tage en stilling imod denne udvikling, og slet ingen vil i dagens Danmark driste sig til at kalde dette påtrængende normgennembrud for ’et onde’. De, som gør det, skal veje deres ord på en guldvægt, thi det kan koste både fængsel og bøder og anden form for straf, hvis de i denne sag lader et forkert ord falde fra deres læber.

Californien i USA blev den første delstat, der ved lov forbød ethvert forsøg på at ændre mindreåriges seksualitet, og siden er den såkaldte ’omvendelsesterapi’ blevet sat på juridisk prøve i USA. Filmen ’Boy Erased’, som snart kommer på det store biograflærred, vil sætte sindene i bevægelse – og vil i øget grad søge at sætte de evangeliske frikirker under mistillid, modvilje – ja, under had! Det bliver nødvendigt fremover at fremholde det syn, som grundes på Jesu og apostlenes lære.

Det borgerforslag om ’Trosfrihed’ , som om kort tid ønskes fremsat i folketinget, er en del af en såkaldt ’forsøgsordning’, der vil blive evalueret inden for dette folketingsår 2019-20. Denne ordning indebærer at alle danske borgere med (som det hedder): ’stemmeret til Danmarks lovgivende forsamling’, kan fremsætte og støtte et sådant lovforslag med direkte henblik på at få det drøftet, stemt på og eventuelt vedtaget i folketinget.

Dette særlige borgerforslag vedrørende trosfriheden i Danmark kan fremsættes som et beslutningsforslag i folketinget, hvis det inden for 180 dage får 50.000 støttetilkendegivelser.

Det foreliggende borgerforslag om ’trosfriheden i Danmark’ fungerer ved, at mindst 4 personer indsender det til folketingets administration, som derefter gennemlæser det og derefter – hvis forslaget overholder de givne regler – offentliggør det på folketingets hjemmeside.

Ordningen om sådanne borgerforslag blev etableret ved en folketingsbeslutning i 2018. Syv ud af ni af folketingets partier stod bag. De fandt, at i en sådan højaktuel sag som f.eks. (den her foreliggende): ’trosfrihedens forhold i Danmark’ ville det være på sin plads at styrke borgerinddragelsen.

Det vil derfor være af stor betydning, at så mange af Grundlovsforeningens medlemmer, som har mulighed derfor, stiller til årets generalforsamling, som finder sted lørdag d. 27. april kl. 14:00 i frikirkens lokaler på Nørretorv 27 i Horsens 8700. Der indkaldes til møde af menighedsledere samme sted kl. 19:00.


TILBAGE