RETSOPGØRET
243
 

FARLIG STATSOVERVÅGNINGSROBOT

Gladsaxe Kommune har nu givet klar besked på, at den fremover vil gøre, hvad der står i deres magt for at få lov til at bevæge sig frit og ubesværet ind i borgernes huse og lejligheder fro dér (i det skjulte) at kunne følge med i, hvad der foregår døgnet rundt. I øjeblikket er en overvågning af den art dybt ulovlig – "men vi venter bare på, at det bliver lovligt," hedder det, "så stiller vi på dørtærskelen."

Retten til privatliv er en grundlæggende menneskeret, som beskytter de enkelte borgere mod statens og kommunens indtrængen i deres boliger – ja, som på det strengeste forbyder, at staten (eller andre) overvåger eller digitalt invaderer borgernes hjem og privatliv.

 

DIREKTE DIGITALT TYVERI

Gladsaxe Kommune vil imidlertid – så snart lovgivningen giver grønt lys dertil – gøre brug af AI (Artificial Intelligence – kunstig intelligens) med en såkaldt ’afslørende algoritme’, som gennemsøger de digitale data kommunens borgere – om de vil det eller ej – dagligt efterlader som personlige informationer på nettet og på de sociale medier… dette på trods af, at ’den slags informationer’ om den enkelte borger i høj grad kan misbruges, hvis de falder i de forkerte hænder…

Ved dette ’direkte digitale tyveri’ af borgernes privatliv vil kommunen fremover kunne opsamle en intim viden om ’hver en levende sjæl i deres område’, og ved denne nøje planlagte data-indsamling vil stat og kommune i fællesskab kunne kortlægge og – som den mest effektive gammeldags detektiv – kunne ’skygge’ samtlige indbyggere på tidspunkter og steder, hvor ingen andre kan se dem.

 

ILDEVARSLENDE OPSPORING

Ifølge it-publikationen ’Version 2’ står Gladsaxe Kommune (som det hedder): ’parat ved havelågen’, hvis en kommende bekendtgørelse endelig skulle lovliggøre overvågnings-algoritme.

Juridiske eksperter mener, at kommunen allerede overtræder loven om persondata i et projekt med at udvikle et dataanalytisk værktøj, der skal opspore ’familier med udsatte børn’…

Det sidste lyder ildevarslende – ikke mindst med den stigende aktivitet, der har været fra kommunernes side med henblik på at få troende familier på sigtekornet. At man nu arbejder på ved digitale metoder at ’opspore’ særlige familier kan (i perioder, hvor især de kristne borgeres livs og familiemønster trues, og staten viser øget interesse for at ville fjerne deres børn fra en aktiv religiøs indflydelse) blive skæbnesvangert for kernefamilier med kristen familiestruktur.

 

KUNSTIG INTELLIGENS I STATENS TJENESTE

"Når man bruger kunstig intelligens, herunder Gladsaxe Kommunes ’machine learning’ til at analysere borgernes data – så bør politikerne vide, at de er på usikker grund," sådan lyder de juridiske eksperters dystre kommentar til et nyt digitalt ’robotsystem’, som kommunen søger at indføre for at få fat i familier med såkaldt ’udsatte børn’.

Indtil videre er de troende borgeres hjem og bolig tilsyneladende (ved persondataforordningen) sikret mod kommunens overgreb i disses forsøg på bl.a. at komme det kristne familiemønster til livs – men hvis kommunerne ikke (som det synes at være tilfældet i Gladsaxe) overholder persondatarettens spilleregler, så er danske kristne forældrepar i fare.

I Gladsaxe skylder forvaltningens embedsfolk at fortælle både politikere og borgere, hvad de har gang i – og de skal fra begyndelsen være klar over, at hvis deres planlagte installering af ’the beast’ (dyret) allerede begynder at få konsekvenser for den enkelte borger (som på det sidste føler sine politiske og religiøse holdninger truet af en splinterny overvågningsteknik), så vil de komme til at møde modstand fra kommunens borgere, som søger at efterleve datalovgivningens gældende og beskyttende praksis.

En juridisk ekspert udtaler sig om Gladaxes nye overvågningsmaskine (som er kodet til at skulle finde forældre med (som det hedder): ’udsatte børn’: "Mit spørgsmål er," udtaler hun, "hvor mange regner de med at fange, som de ikke kender i forvejen?

 

UPROFESIONELT

Gladsaxe Kommune overtræder klart loven om persondata, hvis den anvender dette nyeste overvågningsværktøj til at opspore familier med såkaldt ’udsatte børn’. Det mener andre juridiske eksperter, som Version 2 har talt med (på baggrund af en særlig aktindsigt, som foreligger omkring kommunens virksomhed på dette område).

"Kommunen benytter disse (private) data fra borgere," hedder det, "for at optræne en machine learning model’, som skal kunne udpege borgere, som ikke i forvejen er i søgelyset fra de sociale myndigheder."

Den helt almindelige borger skal hermed være indstillet på, at der i hans kommune er installeret ’en maskine’ (en slags digital robot), der udelukkende har som opgave ’at udpege’ en række intetanende borgere, som (citat): ikke i forvejen er i søgelyset fra de sociale myndigheder."

Det sidste bør bemærkes! Den nyinstallerede overvågningsrobot er altså på jagt efter nogle familier, som indtil nu ikke ved nogen kriminel handling eller anden form for overtrædelse er kommet på den kommunale skærm. ’Maskinen’ (som i andre EU-sammenhænge kaldes ’the beast’) har som eneste opgave (og er derfor udelukkende programmeret til) at efterjage (opspore) familier, der (ifølge den indkodede ’tekst’) pådrager deres børn en eller anden form for overlast. ’The beast’ (dyret) skal i første omgang kun søge efter børn, som er ’socialt udsatte’ – hvilket synes at skulle legitimere hele denne tilsyneladende dybt ulovlige virksomhed – men ’Maskinen’ kan på længere sigt modtage befalinger om at finde frem til familier, som ikke passer ind i statens politiske eller religiøse systemer.

At dette (i øjeblikket ’lidt tågede perspektiv’) ikke er en fantasiforestilling fremgår af et (af Version 2 fremlagt) notat fra kommunen, der er udarbejdet som et bilag til et møde i Børne- og undervisningsudvalget d. 20. nov. 2018, hvoraf det fremgår, at der benyttes data fra Gladsaxe-borgere, som ikke er under søgelys i forhold til serviceloven

Version 2 har forelagt dette notat fra Gladsaxe Kommune for en række juridiske eksperter. Disse konstaterer bl.a. følgende: ’Gladsaxe Kommune magter den konsekvensanalyse, som kræves i artikel 35 i persondata-ordningen. Det vil sige, at Gladsaxe er i gang med en ny teknologi, der indebærer en høj risiko for at påvirke individet" (advokat og ekspert i persondataret: Catrine Søndergaard Byrne).

Det vil med andre ord sige, at en dansk kommune (som lynhurtigt kan blive efterfulgt af andre kommuner) er i fuld gang med at installere et slags ’robot-dyr’, som (ifølge juridiske eksperter) er en lurende trussel, - ja, en betydelig fare (’høj risiko’) for den enkelte borger.

Den adspurgte jurist forklarer sagen omkring det afslørende notat sådan: "Jeg læser notatet som om kommunen siger: ’Vi skal opfinde en bil uden at tænke over, at der er krav om forlygter, signalgivning og andre ting, som eksempelvis færdselsloven kræver. Man laver bare bilen, med fire hjul, motor og kasse, og så kører vi af sted, og retter til hen ad vejen…"

… det vil med andre ord sige: "Uprofessionelt arbejde!" (vil borgerne sige) og netop dette er den fare, som allerede beviser sig i visse kommuners begyndende efterstræben af troende forældre, som anmeldes for at misrøgte deres børn, fordi disse opdrages efter et traditionelt kristent familiemønster.

 

GOD GAMMEL STATSRETLIG DYD

En anden juridisk kommentar til Gladsaxe Kommunens fremgangsmåde lyder sådan: "Hvis det forholder sig, som det synes at fremgå af bilaget, så er jeg rystet! Der er her ingen overvejelser om lovligheden af, hvad forvaltningen laver."

Man starter med loven, betvivler den ikke i sit hverv som offentlig ansat, og man overholder den ubetinget i sit arbejde. Dette er de gode gammeldags retsstatslige dyder. Det står i alle offentlige ansattes jobbeskrivelser. Punktum!" (H.M. Motzfeldt, jurist og lektor ved Københavns Universitet)

Gladsaxe Kommune indrømmer, at den arbejder med ’data-understøttede opsporingsmodeller’ – "men vi samler kun statistisk materiale," hævder den.

Imidlertid klinger det foruroligende, at der eksisterer et sådant begreb: ’data-understøttede sporingsmodeller’. Altså en slags (mere eller mindre glubske) digitale sporhunde, som er på jagt efter at udpege borgere. Hvad kan der i fremtiden forventes af et sådant kobbel statstrænede politihunde, der sendes ud i cyberspace, for dér at snuse og lugte sig frem til deres intetanende ofre.

 

KRISTENDOM-FJENDSK SIGNAL

Jeg fik min personlige uddannelse som journalist ved bl.a. et års fast stationering på Kolding Folkeblads lokalredaktion i Vejen. Dér gjorde jeg bekendtskab med en skulptur, hvis udseende i dag – de mange år efter – får mig til at tænke på konturerne af det faretruende fabeldyr, der lurer bag alt, hvad der hedder ’digital overvågning af danske borgere’.
 


 

I Vejen stod nemlig en djævlefigur – en skulptur, der blev betegnet som ’en trold’ – men dette udyr havde fået betegnelsen: ’Trold, der vejrer kristenblod’. Indtil kommunalreformen i 2007 (hvor flere af landets kommuner blev lagt sammen) var denne djævleskulptur selve vartegnet i Vejen Kommunes blå-gyldne våbenskjold.

Da Vejen Kommune i 2011 ville gøre mere ud af dette vartegn, var der 60 kristne borgere, som gjorde indsigelse. "Vi kan ikke se andet, end at man med gengivelsen af denne skulptur signaliserer noget kristendomsfjendsk," hed det.

Jeg kan forestille mig, at forvaltningen i Gladsaxe Kommune vil mene, at folk, som taler om kristendomsfjendsk, digital overvågning, ’er langt ude’, hvis de dermed mener, at denne form for efterforskning er at betragte som ’et robotdyr’, der i længden kan udgøre en konkret, eksistentiel fare for ’anderledes tænkende borgere’. "Den slags kan vi ikke tage højtideligt," hører jeg dem sige.

Vejen kommune tog en anden stilling og tog djævlefiguren af programmet i forbindelse med et omtalte projekt. Historien om ’trolden, der lugter kristenblod’ slutter nemlig ikke her; dens videre forløb kunne meget vel sammenlignes – mener jeg – med den fortløbende udvikling af overvågnings-djævlerobotten, som nu i første omgang (med sin automatiske udpegning af borgere) har slået sig ned i Gladsaxe Kommune.

 

BORGERNE HAVDE EN ANDEN MENING

Djævlefiguren, ’der vejrer kristenblod’, blev i sin tid købt og opstillet foran Jesuskirken i Valby i København. Det var brygger Carl Jacobsen, som i 1901 købte statuen, efter at have set en gipsudgave af skulpturen på Charlottenborg forårsudstilling i 1897.

Trolden skulle – det var efter sigende brygger Jacobsens idé – fungere som et manende minde om den ondskab, der findes i verden – og dermed få folk til at vælge at gå kristendommens vej. Men mange borgere i Valby Kommune havde ikke samme opfattelse. De fandt opstillingen af den blodtørstige djævlefigur foran kirken for at være blasfemisk og ønskede statuen flyttet. Valby Kommune efterfulgte dette ønske og skulpturen blev flyttet til Glyptoteket.

I forbindelse med Ny Carlsbergfondets 100års jubilæum i 2002 blev en kopi atter opstillet foran Jesuskirken, hvor det nu på ny står og peger glubsk hen imod kirken og Kristus på korset foran kirkens indgang.

Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1896) var efter sigende på linje med filosoffen Nietzsches erklæring: "Gud er død." Han så trolden som et symbol på mørket, ondskaben og døden – den dybere side af menneskets vilkår.

… og det er denne dystre side af tilværelsen, som den digitale overvågning indvarsler. Bibelen er ikke tavs omkring dette emne. Lad mig yderligere forklare:

 

ANTIKRISTELIGT SYSTEM

Antikrist, som han (under benævnelsen ’en usling’ …11:21) fremstilles i Daniels Bog, har sit eget overvågningssystem. Det fortælles i det skriftafsnit om ham, at han på et tidspunkt bliver rasende på ’Den Hellige Pagt’ (11:30). Han holder ikke denne voldsomme vrede for sig selv (bider den i sig) men ’giver den frit løb’ (hvilket utvivlsomt vil koste mange uskyldige mennesker livet). Skriftafsnittet slutter med følgende: "Så vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra Den Hellige Pagt."

Dette udtryk: ’Han mærker sig’, indbefatter, at han indsamler oplysninger, og at han dermed opsporer visse personer, der har hans særlige interesse.

En gammel dansk oversættelse fra 1871 bruger betegnelsen: ’Han giver agt på dem’ – men alle senere oversættelser har anvendt udtrykket: ’Han mærker sig’. Af den videre tekst fremgår det, at han ikke vil bruge sine oplysninger til at skade dem. Nej, hans indsamlede data skal anvendes til det modsatte. Efter at han har sikret sig, at disse folk er parate til ’at overtræde pagten’, så ’lokker han dem ved smiger til (yderligere) frafald. Afsnittet om denne særlige overvågningsindsats slutter med ordene: "Men de folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i gerning" (v.32); de tager klart afstand fra denne overvågelsespolitiks sørgelige resultat: ’Overtrædelsen af Den Hellige Pagt’. De lader sig ikke rokke i deres kamp mod undertrykkelsen, og de viser det ved at stå åbent frem og bekæmpe den lovløse.

Min sammenligning mellem dyret og de tre kommuner, som jeg her har omtalt, er ikke hen i vejret. I alle tre tilfælde er det en djævelsk fremtoning, som lugter kristenblod! I Vejen Kommune fik 60 borgere denne fremtoning sat på plads. Den står i dag ved Museet, hvor den hører hjemme. I Valby Kommune fik en flok kristne borgere fjernet udyret fra kirkens grund – men den er i dag vendt tilbage!

I Gladsaxe vil kommunen fra første færd nægte, at overvågnings-robotten er et uvæsen, og forvaltningen vil på det bestemteste afvise, at ’maskinen’ i længden vil blive kodet til at kunne snuse sig frem til statens politiske og religiøse ’anderledes tænkende’ borgere.

Hvis det for en tid skulle lykkes Gladsaxes borgerne at få overvågnings-uhyret fjernet, så vil det samme ske, som er tilfældet i Valby Kommune: Så vil kristendomsfjendske kræfter hente det tilbage og genopstille det i de mest egnede lokaliteter… det vil sige, hvor det bedst kan få færden af de kristne familier – for det er jo navnet på dyret: ’Trold, der lugter kristenblod’.